Magnus’ far fortæller

“Efter nogle gange hvor vi oplevede måden, der blev arbejdet med børnene, fandt jeg ud af, at det var en kæmpe styrke, at han fik ros for mange af de ting som han havde svært ved i børnehaven og skolen”

karl laurids gaardsdal x

Da Magnus startede som model som 2-3-årig, synes jeg, at det var meget forkert, fordi jeg ikke brød mig om at han skulle opleve at han kun fik ros for hans udseende fremfor hvor dejlig og fantastisk en dreng han er. Efter nogle gange hvor vi oplevede måden, der blev arbejdet med børnene, fandt jeg ud af, at det var en kæmpe styrke, at han fik ros for mange af de ting som han havde svært ved i børnehaven og skolen. Han fik rigtig meget ros for hans koncentration, åbenhed, gåpåmod og at han generelt er en rigtig glad dreng. Magnus har svær ADHD, der gør at han manglede den ros i hans skolegang. Derfor begyndte hans opgaver som børnemodel også at få en anden betydning end bare at få taget billeder. Han får et boost på både selvtillid og selvværd.

Jeg synes det er fantastisk hvordan der bliver skabt et rum omkring børnene, hvor der er plads til spørgsmål omkring produktionerne, de forskellige brands og egentlig bare en ro omkring dem, når der skal arbejdes. Der er plads til at lære en masse omkring en branche som det kun er få der får lov at komme ind bag ved. Derudover får han en smagsprøve på hvad et arbejde er, at der er nogen som forventer noget af ham og at der skal arbejdes sammen som et team for at komme i mål. Den erfaring vil han kunne bruge resten af livet.

Vi er rigtig glade for alle de oplevelser og den selvudvikling der følger med at være model hos Little People